mandag den 25. april 2011

Påske = Sverige...

Mine svigerforældre har det hyggeligste sted i Sverige, og det er en tradition, at vi samles deroppe i påsken. Det er altid et dejligt break fra hverdagen, men i år har det været ekstra fantastisk, fordi vejret jo som bekendt har vist sig fra sin aller bedste side.

Svensk idyl 
Og den svenske idyl fra en anden vinkel
Et kig ud over haven og ned mod skoven 
En af påsketraditionerne er grillede burgere - her er de dog for længst spist
I Sverige pynter man træer og buske med fjer til påske 
Det pyntede træ lidt tættere på
Mændene knoklede med at bygge ny carport/værksted
Vi andre lå i liggestole og kiggede op på det her 


En dejlig påske i skønne omgivelser og i godt selskab. Og så er vi jo kommet hjem til det mest fantastiske forårsvejr, så min kæreste har startet græsslåmaskinen, jeg har gjort liggestolen klar og i aften skal grillen tændes. Så bliver det da næsten ikke bedre...





onsdag den 20. april 2011

Stadig en heldig kartoffel...

Okay måske ikke en kartoffel, men i hvert fald meget heldig... Det er hvad jeg er.
Har vundet endnu en Give Away, denne gang hos Mit pusterum.
Mange tak for gaven Randi, de er så skønne de høns, og meget større end jeg havde regnet med.
Hønsene ankom til Nordsjælland i går, men jeg havde ikke tid til at tage billeder. Det fortryder jeg nu, for den ene høne er allerede fløjet hjemmefra og kan derfor ikke komme med på billedet. Den bor nu hos min bror og svigerinde, og den blev godt modtaget :o)


Ikke verdens bedste vinkel den er skudt fra den høne, men jeg kan garantere, at den er rigtig fin. Og se lige de søde detaljer - den hæklede blomst og de små ure som øjne.


Og ikke nok med det så kom min veninde med blomster, og blomster kan man jo ikke få for mange af, vel?

Igen ikke mesterfotografen der har været på spil :o)





Rigtig god påske!





tirsdag den 12. april 2011

Slow food and fast cake...

Ja, i dag madblogger jeg. Har endelig haft energi til at tilbringe mere end ½ time i køkkenet, og det har været så hyggeligt. Her dufter himmelsk, og jeg spiser friskbagt brød og blogger, mens regnen trommer mod ruderne. Skøn dag :o)

Herhjemme har vi en svaghed for græsk mad - okay nogle vil måske betegne vores svaghed som generel når det kommer til mad, men altså græsk kan vi specielt godt lide :o)

I dag har jeg lavet Stifado, som er en græsk gryderet. I får et kig ned i gryden, og en opskrift følger senere. Selvom det ikke ser ud af noget særligt, så smager det helt fantastisk. Stifado skal simre i flere timer, så det kræver god tid at lave, men det er timerne værd. Glæder mig til aftensmaden...


Har også bagt flutes efter en opskrift der må kandidere til verdens nemmeste. Rart med hjemmebagt brød i fryseren, så man lige kan trylle noget godt frem de dage, hvor der ikke er energi eller tid til at bage.


Og det bedste ved at bage er, når der skal smages på det lune brød. Her med oliventapernade.


En lille tapernadereklame bliver der også plads til, for er man til sådan noget, bør man prøve den fra Søstrene Grene. Den er rigtig god og smager ret tæt på det, man kan få under varmere himmelstrøg.


Og til sidst en chokoladekage.
Den observante læser vil måske bemærke, at der mangler et stykke, men det er der en ganske god forklaring på. Som billedet viser, gik kagen lettere i smulder, da jeg skulle smøre glasur på.
Da nu kagen var gået i stykker, blev jeg bekymret for, om det ville påvirke smagen. Jeg følte mig derfor nødsaget til at prøvesmage den, for jeg vil jo ikke servere dårlig kage for min kæreste når han kommer hjem. Nej, kun det bedste er godt nok til ham.
Kagen bestod smagstesten med bravour, og jeg ser nu frem til et stykke mere i aften.
Altså kun så min kæreste ikke skal sidde og spise alene - man er vel godt opdraget :o)


Jeg vil lige prøve at finde ud af, om jeg kan få lavet nogle faner i min blog, så opskrifter osv. kan lægges der.
Hvordan mon man gør det? Tips og ideer modtages med glæde...








torsdag den 7. april 2011

Forsythiaen blomstrer...

I hvert fald i vores stue...


Og så har jeg fået en gave. Jeg elsker gaver, især dem man får bare fordi...
Når det ikke er jul eller min fødselsdag, men bare fordi der er nogen der synes jeg skal begaves, det er de allerbedste gaver, synes jeg. Denne fine lille taske har jeg fået af min bror, svigerinde og min nevø og niece. Jeg er super glad for den, og blev så glad for at de havde tænkt på mig.



LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...