Lækkerier...

Heldigvis af den ikke fedende slags...

Hos Tina havde jeg bestilt et par sjove blå øreringe, og hun var så sød at medsende nogle små fristelser i form af magneter. Tina er rigtig dygtig med fimoen og laver de fineste smykker. Jeg er meget glad for både bestillingen og gaven.

Hos Anette havde jeg forelsket mig i en portion hæklet lakridskonfekt, som nu står og frister i en lille skål på sofabordet. Fingrene har flere gange været på vej mod skålen, og skuffelsen er hver gang stor, når jeg kommer i tanke om, at det er snydekonfekt.

Min kæreste har frabedt sig flere indkøb af ting der ligner slik, for det er ikke godt for løftet om kraftig sukkerafvænning, når der er slik-look-a like rundt omkring i huset. Men nu må vi se. Jeg har ikke lovet noget, for hvem ved hvad der dukker op af fristelser, næste gang jeg er på besøg rundt omkring i blogland?

De 5...

   Ja altså ikke de her

(selvom det er lidt hygge-nostalgisk)

                

    Men de 5 vindere af min Give Away

                                              

                                                             

1. præmie: Anja med bloggen Rosalia
Du kan vælge et par øreringe og et sæt spænder
2. præmie: Malene med bloggen KreaKrilleR
3. præmie: Bloggen Inadesign
I kan hver vælge enten et par øreringe eller et sæt spænder

Derudover er der en lille gave til Mette med bloggen Mettes Online Scapbook for at være den først tilmeldte.
Og endnu en lille gave til Kathrine med bloggen I´m not your average Jane for at være læser nummer 65, og dermed være den der udløste præmierne.

Hvis du er en af de heldige så send mig en mail med din adresse.
Vinderne af 1. - 3. præmierne skal også huske at skrive, hvilken gave de ønsker.

Der er kun de farver I ser på billederne og Anja vælger først, så skriv gerne et alternativt ønske i jeres mail.

Tillykke til vinderne og tak til alle jer der har deltaget! 

Mit 80´er crush

Jeg er ind i mellem blevet hørt sige mindre pæne ting om Facebook, men så er der jo selvfølgelig også de åbenlyse fordele. Som når man bliver mindet om de gode gamle 80´ere, hvor denne her var det store hit. 

Jeg var 12 år dengang og syntes, at Herreys var Guds gave til både piger, modeindustrien og musikbranchen.

I et par år havde jeg det største crush på Louis, ham I den mørkeblå skjorte. Faktisk var jeg overbevist om, at hvis jeg bare fik mulighed for at møde ham, så ville han også blive helt vildt forelsket i mig. Øhhh, jeg var som sagt 12, så hvad havde jeg mon lige forestillet mig?
Men han var altså helt fantastisk og hør lige denne her.

Det var en god tid fra 1984 og to-tre år frem. Værelset blev tapetseret med plakater, musikken drønede ud af kasettebåndsafspilleren og sammen med Carina, som boede inde ved siden af, blev der lagt mange planer. Vi ville løbe hjemmefra for at finde Herreys, snige os backstage til en af koncerterne, melde os ind i Mormonkirken (de tre drenge var mormoner), og vi har sikkert haft en masse andre hemmelige og helt umulige ideer på tegnebrættet. Ret morsomt at tænke tilbage på.

Og sådan ser de så ud 25 år senere...

Til sidst lige den engelske version af Diggi-loo Diggi-ley. Totalt 80´er musikvideo, og læg mærke til dansen... Kan du huske det?

Husker du...

  Google fejrer idag tegneren og forfatteren Roger Hargreaves fødselsdag. 

Han har lavet disse meget simple men rigtig søde figurer, som jeg husker fra min barndom (hvilket jo for øvrigt ikke er så længe siden... hrmf hrmf, host host)

                                                     

De er da bare skønne, ikk´...?
Dejligt gensyn...
Og der findes mange flere af slagsen...

Tak til Mette, for den hyggelige reminder! 

Endelig...

Der er klippet ud til endnu et par bukser og nogle nederdele, så nu må det være tid til at få startet symaskinen.

Men det er nok en meget god idé at få ryddet lidt op først. Symaskinen skal jo lige lokaliseres, før jeg kan komme videre. 

Fortsat god søndag :o) 

Det tager sin tid...

Jeg køber da lige noget stof og bikser en nederdel sammen...
Øhhh, nej sådan hænger det ikke helt sammen, har jeg måtte sande.

Da jeg besluttede mig for at lære at sy, havde jeg ingen idé om, hvor lang tid det rent faktisk tager at nå frem til slutproduktet. Stof der skal vaskes, mønster der skal tegnes af, kanter der skal zig-zagges osv. Det er altså ikke det hele der er lige sjovt, og jeg øver mig i at nyde hele processen og ikke kun selve tiden ved symaskinen.  

Og så kræver det virkelig meget plads at sy, 

Jeg misunder dem der har et sted hvor symaskinen bare kan stå fremme. Ofte får jeg ikke syet, fordi det er så besværligt at finde det hele frem hver gang. Derfor har jeg nu indtaget vores spisebord, som er blevet forlænget med en plade, og der hersker et skønt kaos af stof, mønstre og knappenåle. 

Jeg har efterhånden fået anskaffet mig en del fint stof og en masse mønstre, og nu er det tid til at få syet noget af alle herlighederne. Indtil videre har jeg klippet ud til et par bukser og to nederdele til min niece på 3½. 

Det er min nye taktik. Alt det kedelige først - vaske, tegne og klippe. Og så det sjove til sidst - at sy. 

Hvor snedig er jeg lige...

Rod, stoffer og abearme...

Rod på bloggen, stoffer fra Malika & Rosa og arme til denne hæklede abe.

Jeg er igang med en større blog-ombygning og det tager en krig, så derfor roder her lidt de næste par dage.

Det er desværre ikke blevet til så meget på kreafronten på det sidste. Der er mest blevet hæklet granny-squares til mit tæppe, og så er jeg langt om længe kommet i gang med at hækle en abe.
Jeg har stadig lidt problemer med farveskiftene og fatter ikke helt, hvad det er jeg gør forkert. Men jeg må fortsætte med at øve mig og acceptere, at det indtil videre ser sådan ud.

Af uforklarlige årsager har symaskinen stået stille rigtig længe. Lysten til at sy har egentlig været der, men jeg har bare ikke fået taget mig sammen. Det håber jeg snart at få gjort noget ved, for det her stof kom med posten i går, og nu kribler det altså gevaldigt i fingrene for at omsætte det til noget fint.