lørdag den 28. april 2012

Godt igang...

Jeg er kommet godt i gang med vægttabet og har de første to uger tabt 6,5 kg. Juhuuu...
Det er rart allerede at kunne mærke det, og det giver lyst til at fortsætte. Heldigvis føler jeg ikke sult og maden er virkelig god, så det gør det hele noget lettere. Der er mange vaner som skal ændres og ting man skal huske. Fx opdagede jeg, efter denne lækre portion, at jeg ikke må spise majs, så ups... Men det smagte godt. 


Der er også kommet godt gang i strikkeriet. Hver anden torsdag aften er der strikkeundervisning her, og jeg var med for første gang i sidste uge. Mit første projekt er denne lille sommerting til min niece. 


Desværre kan jeg ikke strikke lige nu. Jeg har, hvad jeg tror er, et lille attack i min højre hånd. Den sover, gør ondt og er generelt bare lidt mærkelig. Det går forhåbentlig snart over, så jeg kan komme igang med strikkepindende igen. 


                                                Rigtig god weekend! 





onsdag den 18. april 2012

Garn og grøntsager...

I sidste uge fandt jeg i Kvickly en masse garn til 5 kroner pr. nøgle, og til den pris var jeg nødt til at tage rigeligt. Der er endnu ingen planer med garnet, men jeg har tilmeldt mig et strikkekursus, så mon ikke jeg finder på noget at lave af mit nye garn?


Jeg har endelig taget mig sammen til at starte en kostomlægning med De Danske Vægtkonsulenter, hvilket har været længe undervejs og er hårdt tiltrængt.  Her i starten er det sk... besværligt, fordi man skal ændre indkøbsmønster, ordne en hulens bunke grøntsager, veje og notere alt, og man bruger generelt bare virkelig meget tid i køkkenet. Det bliver forhåbentlig bedre med tiden, når jeg er kommet ind i nogle nye vaner omkring madlavningen. Og jeg er indtil videre, trods tidsforbruget, positivt overrasket over den rigtig lækre og velsmagende mad. 





mandag den 9. april 2012

Påsken...

Vi har været i Sverige i påsken sammen med min kærestes familie. Lørdag morgen vågnede vi op til et hvidt landskab.


Et smukt syn, men solen fik hurtigt bugt med den smule sne.




Vejret var koldt og vådt det meste af påsken, så der var god tid til at hygge indendøre med ild i brændeovnen, lækker mad, påskeæg, Anders And blade og masser af omgange UNO. Heldigvis kiggede solen også forbi ind i mellem, så vi kunne komme ud og nyde de smukke omgivelser. 

Dejlig påske men også skønt at være hjemme igen...




mandag den 2. april 2012

Kreabunken

Fast besluttet på at få afsluttet nogle af mine igangværende kreaprojekter har jeg fået strikket dette halstørklæde færdig, og igår fik jeg hæklet et godt stykke på mit tæppe. 



Men ingen afsluttede projekter uden påbegyndelse af nye... og selvfølgelig helst flere ad gangen...

Jeg synes det er svært at finde drengestof, i hvert fald når drengen er ovre den alder, hvor det er sødt med brandbiler og robotter på tøjet. Jeg har før syet stribede bukser til min nevø, men dem er han vokset ud af, så nu er der et par nye stribede på vej. 


Og så fandt jeg i sidste uge dette stof, som jeg synes er ret drenget, og som nu ligger klippet og klar til symaskinen. 


Der udover har jeg taget tilløb til endnu et par bukser til min niece.


Så selvom der blev ryddet lidt op i kreabunken, fik jeg hurtigt tilføjet nye projekter, og det er nok egentlig fordi jeg bedst kan lide det sådan. Det er rart at have flere ting igang, så kan man vælge alt efter tid og humør, om det skal være strik, sy, hækle eller noget helt andet. 








LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...