onsdag den 22. januar 2014

Tunesisk hækling...

Det er faktisk slet ikke svært, og så er det ret sjovt.

Mit første forsøg - med plads til forbedringer. Især kanten skal jeg have rettet ind, men jeg er lige stødt på dette link hos Yarnfreak, som ser ud til at blive en god hjælp. 



Ligesom i traditionel hækling findes der i tunesisk hækling mange forskellige masker. Ovenover er det basismasker, som jeg vil sige svarer til fastmasker. 

Jeg har også forsøgt mig med en form for stangmasker. Resultat er jeg ikke imponeret over, det er meget løst og ser rodet ud.



Som det sidste har jeg prøvet med farveskift, som giver en rigtig fin vævet effekt.


Når man er vant til at hækle, er det en underlig fornemmelse, at lade maskerne sidde på nålen, og man skal lige finde ud af, hvordan man nemmest håndterer den lange nål.



Jeg skal helt klart lege mere med tunesisk hækling, men det må vente lidt, for jeg skal nå at have mit januar-strik færdig.




søndag den 19. januar 2014

What to do?

Rengøring eller tid ved symaskinen?
Valget var egentlig ikke så svært, og lad mig bare afsløre, at der ikke dufter af Ajax herhjemme.
I stedet for kedelig rengøring fik jeg syet bukser; et par neonstribede og et par røde til min niece og guld/grå stribede til hendes mor. De ser lidt uformelige ud, som de hænger der på bøjle, men modellen er afprøvet og godkendt, så jeg er helt rolig :)
Børnebukserne er syet efter dette mønster og voksenmønstret er fra Onion.





Burde nok forsøge at komme igang med rengøringen, men føler mig ikke helt overbevist om, at der kommer til at ske det helt store på den front idag.

Fortsat god søndag!



lørdag den 18. januar 2014

Seje bukser til seje unger...

Det går ikke længere med futtog og bamser på tøjet, når man er 6 og 7 år. Det er ikke noget problem at finde stof til min niece, hvor det går fint med lilla, lyserød, blomster og sommerfugle. Men til min nevø er det straks værre. Jeg synes det er svært at finde stof, nu hvor han er blevet en stor dreng på 7 år. Måske kigger jeg de forkerte steder?

Jeg har dog fået lavet, synes jeg selv, et par seje bukser til hver af dem. De er begge syet efter dette mønster, som gav mig nogle symæssige udfordringer, fordi jeg for første gang skulle lave indvendige lommer og knaphuller.
Til Frederik 7 år



Til Freja 6 år



Og en hæklet søjfe-hårelastik som matcher bukserne




mandag den 13. januar 2014

Krea-opsparing...

Jeg er flere steder i Blogland stødt på ideen med en lille kreaopsparing, og nu er jeg så hoppet med på vognen.
I alt sin enkelthed går det ud på at lægge et beløb i glasset svarende til den uge kalenderen viser.
Jeg har nu sparet 6 kr op. Wuhuu :)
Når de sidste 52 kr. er lagt i glasset i uge 52 har jeg sparet 1378 kr. op, som jeg kan bruge på kreating under januarudsalget. Glæder mig allerede...


Der kommer også lige en strikke-update på mit januarprojekt:
21 ud af 60 cm. er nu strikket. Jeg er ikke verdens hurtigste strikker, men med 14 dage tilbage af måneden, burde det være muligt at nå.






søndag den 12. januar 2014

Forkølet søndag...

Pinterest = hyggelig tidsfordriv når man er forkølet og ikke rigtig kan tage sig sammen til at forlade sofaen. Har samlet lidt indtryk herunder.


                         

                                  fox.

                                  Knitting Project Bag

                                   Charlotte vannier, chaque mois dans Phosphore, donne des idées à "faire avec ses mains"

                                    Small+Knitting+Projects | Small knitting project bag - Keep Calm and Carry Yarn - turquoise

                                      DIY: remake an oversized t-shirt...sooo cute!
                               beautifully painted stones

                                Felt Forest Friends Keychains

                                         Tea Towel DIY

                                  I love this! Embroidered houses with crocheted roofs.





lørdag den 11. januar 2014

Jeg kaster mig ud i det...

Efter mange overvejelser (skal/skal ikke - kan/kan ikke - tør/tør ikke) har jeg besluttet mig for at gøre det. Jeg tager udfordringen op.
Vægelsindet er udløst af Cecilies strikkeudfording. En super god og spændende idé, som jeg på en og samme gang er inspireret og skræmt af. Jeg er jo stadig forholdsvis ny strikker, så hvad nu hvis...
Men hvorfor ikke bare kaste sig ud i det? Jeg når det jeg når, og resultatet bliver efter bedste evne. 


                             image

Januar
HAY-inspireret pude strikket i Baby Alpaka fra Lana Grossa. Inspiration har jeg herfra



Februar
Ragsokker som dem jeg er igang med nu, bare med neonpink top og tå:



Marts
Æggevarmere fra Drops, så de er klar til påskebordet i april:

                                   


Nåh, men nu har jeg altså ikke tid til at blogge mere, for jeg må igang med at strikke :)



torsdag den 9. januar 2014

Godt fra start...


Kreamæssigt gik det noget sløvt for sig i november og december, men nu bliver der taget revanche. 

Mit første større strikkeprojekt - en poncho til mig selv.


Et par haremsbukser til min niece.


Hjemmehyggebukser til mig selv. 


Og så er jeg igang med mit allerførste par strømper. Det er ikke helt nemt at holde styr på alle pindene, og især hælen er meget svær synes jeg, men jeg skal heldigvis til strik i aften, så hjælpen er lige ved hånden. Skønt...











fredag den 3. januar 2014

Det gik dælme stærkt...

Pludselig var det jul, og julestemningen nåede aldrig helt at lande hjemme hos os. Vi fik aldrig sat udendørslys op, fik kun bagt en portion småkager og ud af vores tre store kasser julepynt nåede kun en brøkdel af indholdet ind i varmen.
Der kom dog heldigvis gang i juleriet, da vi landede i Sverige d. 22. december. Vi har haft en rigtig hyggelig jul med min kærestes familie, og det hjælper altid en del på julehumøret, når man er i selskab med en flok glade, søde og forventningsfulde børn. 

På kreafronten har jeg færdigstrikket en stor poncho, men jeg har ikke fået taget billeder mens det var lyst udenfor, så den må I vente med at se. 
Det er også blevet til et par nederdele til min niece. Yndlingsfarven er lilla, hvis nogen skulle være i tvivl. 

Hov, her mangler så lige et oplæg...


I starten af december blev hun 6 år, og vi gav hende en lille symaskine. Jeg havde også lavet en sykuffert og en sommerfugl med penge bagpå. Til min store overraskelse kan symaskinen rent faktisk sy, men som forventet er det ikke det store man får for 149 kr. 

 


Vi har længe snakket om, at hun skulle prøve mine symaskiner, så vi lavede en Faster-Freja-sydag, hvor vi først var i Stof2000 og derefter tog hjem og syede. En super hyggelig dag. Freja havde besluttet sig for at lave en julenederdel, og julet det blev den. Jeg fik desværre ikke taget et billede af den færdige kreation, men billedet giver vidst en ganske fin idé af mængden af jul i den nederdel. 


Vi fik købt en hel bunke stof, så der er stadig lidt at hygge sig med. 


Jeg har egentlig ikke fået lavet så meget krea de sidste par uger, og jeg tog på juleferie i Sverige helt uden hæklenåle og strikkepinde. I stedet har jeg fået læst, og Svalens graf kan klart anbefales. Det er efterfølgeren til Dinosaurens fjer, som også er en fremragende roman. 

Herhjemme har vi for øvrigt begge en Kindle, og vi køber vores bøger som e-bøger. Det er både nemt og billigt, og man slipper for at få en tung bog i hovedet, når man falder i søvn, mens man læser i sengen. 

Nytåret blev fejret  i Tivoli med en god middag på restaurant Påfuglen og fantastisk fyrværkeri kl. 22. Og så nåede vi hjem i tide til at skåle det nye år velkommen. 


Rigtig god nytår!








 




LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...