søndag den 20. april 2014

Ahhh, ferie...

Efter et par dage i Sverige og en skøn 40-års fødselsdag hos denne dejlige kvinde, er kæresten sendt ud at sejle, og jeg har planer om en hyggelig dag ved symaskinen. Ferie er nu en dejlig opfindelse.

Lige nu er jeg lidt bidt af at strikke smog... Mønstret er enkelt men effektfuldt. 


Min første strikkede pude er langt om længe færdigmonteret, men jeg er desværre ikke helt tilfreds. Der skulle have været mere fyld i, knapperne passer ikke rigtig til, og jeg har trukket den skæv i hjørnerne, da den blev syet sammen. Øv, men så er jeg det klogere til næste gang. 


Mit første forsøg på at sy en toilettaske kom til at se sådan ud. Den er quiltet, hvilket jeg ikke havde prøvet før, og nu er jeg oppe på tre lynlåse. Måske bliver jeg helt god til det en dag? Tasken er til min niece. 


Heldragten og haremsbukserne er også til min niece. Dragten er blevet rigtig fin med lommer og blomstret foer i hætten.


                                     

Jeg har endelig bevæget mig ud af den trygge Mini-Krea verden, og er igang med en t-shirt kjole efter mønster fra denne bog. Det er en rigtig flot bog, med gode mønstre og syvejledninger. Den kan klart anbefales. I samme serie findes en 0-3 år og et tillæg med mønstre til 8-11 år



Det seneste fra symaskinen er et etui til et batteri, som er fast inventar i min taske. Jeg bruger det til opladning af mobil og i-pad, når jeg er på farten og ikke lige er i nærheden af en stikkontakt.


Ikke mere bloggeri for denne gang. Snupper lige en halv time i solen, og bagefter er det sytid :)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...