DIY Krea



Her finder du flg. DIY:
- lær at hækle
- hæklet nålepude
- african flower
- super nemt hæklet sjal
- links til andre bloggeres gode DIY


Lær at hækle... 

Da jeg ville lære at hækle, var YouTube en stor hjælp. Også Politikens hæklebog kan varmt anbefales. 

Som det aller første skal man have styr på de forskellige hæklemasker. Hos Drops findes der en lille hækleskole, og der ligger også forskellige hæklevideoer til fri afbenyttelse.

Det første jeg hæklede var et stort halstørklæde på nål nr. 8. Den store nål og det tykke garn er rigtig godt når man skal øve de forskellige masker.

Derefter kastede jeg mig ud i disse blomster:


Det lærte jeg via denne video:


Det næste jeg hæklede var Granny Squares:


Og der var denne video en kæmpe hjælp:



Du kan finde video-tutorials til stort set alt inden for hækling, men det kræver lidt tid at finde de gode af slagsen. Mange af dem er på engelsk, hvor de har et noget andet hæklesprog, men når man får maskerne vist, lærer man hurtigt at omsætte det til dansk.


God fornøjelse :o) 


______________________________________________________________


Hæklet nålepude...






Materialer:
Garn: 100% bomuld 8/4
Hæklenål: nr. 3
Fyld: bamsevat eller lign.
2 knapper
Stoppenål

lf = luftmaske
km = kædemaske
fm = fastmaske
Tal i parantes = antal masker


Slå 6 lm op og saml dem til en ring med en km.

1. omg. hækl 12 fm. omkring ringen og slut af med en km. (12)
2. omg. Hækl 1 fm i den første fm, hækl 2 fm. i den næste fm. Fortsæt sådan til du har hæklet 18 fm. (18)



3. omg. Hækl 1 fm i de første 2 fm, hækl 2 fm i den 3. fm Fortsæt sådan hele vejen rundt (24)
4. omg. Hækl 1 fm i de første 3 fm, hækl 2 fm i den 4. fm. Fortsæt sådan hele vejen rundt (30)
5. omg. Hækl 1 fm i de første 4 fm, hækl 2 fm i den 5. fm, osv. (36)
6. omg. Hækl 1 fm i de første 5 fm, hækl 2 fm i den 6. fm, osv. (42)
7. omg. Hækl 1 fm i de første 6 fm, hækl 2 fm i den 7. fm, osv. (48)
8. omg. Hækl 1 fm i de første 7 fm, hækl 2 fm i den 8. fm, osv. (54)
9. omg. Hækl 1 fm i de første 8 fm, hækl 2 fm i den 9. fm, osv. (60)
10. omg. Hækl 1 fm i de første 9 fm, hækl 2 fm i den 10. fm, osv. (66)

Fortsæt med flere omgange, hvis du vil have en større nålepude.
Slut sidste omgang af med en km.
Udtagningen skal ved hver omgang være ud for udtagningen på forrige omgang.
På den måde bliver det en 6-kant, og du får "mønstret", som du kan se på billedet herunder.


Afslut og lav en mere. Skift evt. farve undervejs.


Hækl de to dele sammen vrang mod vrang (så den ikke skal vendes). Brug fastmasker til at hækle sammen med.


Husk at gøre plads til fyldet. Fyld nålepuden godt op med fyld og hækl det sidste stykke, så den er helt lukket.


Tag en stoppenål og sy garn igennem nålepuden fra midten og ud mod hjørnerne. Stram godt til så der kommer små "forhøjninger" mellem snorene.


Afslut med at sy en knap på hver side.




______________________________________________________________

African Flower (dansk opskrift)


Hos Heidi finder du en opskrift på African Flowers.
Hun har nogle rigtig gode billeder der trin for trin viser, hvad du skal gøre. Jeg har oversat opskriften til dansk, og den ligger nu sammen med en engelsk og en spansk version under billederne.




Skriv endelig med eventuelle rettelser til oversættelsen eller selve opskriften, hvis du støder på noget der ikke helt stemmer eller er svært at forstå.

______________________________________________________________


Super nemt hæklet sjal


- start med 4 lm
- saml luftmaskerne til en ring med 1 km
- lav 3 lm (som udgør den første af tre stm.)
- hækl nu 2 stm. mere ind i ringen af lm. så du har en ring med 3 stm.


- lav 3 lm og vend arbejdet
- hækl to stm. i den første maske så du har tre stm. i samme maske
- hækl tre stm. i hver af "hullerne" og vend efter hver række med 3 stm. i første stm. fra forrige omgang



Når sjalet har den ønskede størrelse sluttes af med en omgang fm. hele vejen rundt - fx i en kontrastfarve.

Du kan også se opskriften i denne engelsksprogede video.


______________________________________________________________

Hos KakTusser Foer til hæklet clutch







LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...